Tanker før opstart
Hvor er det fedt at tage på vandring i april i mellemdagene mellem Palmesøndag og påsken i 2025? Tre dage som jeg frit kunne disponere over, men hvor skulle jeg tage hen. Valget var mit.
Det skulle være noget nyt og for mig ganske ukendt territorie. Faktisk vidste jeg ikke meget om øen Anholt, men den forholdsvis lange sejltur (ca. 3 timer) derud gør, at øen er forholdsvis isoleret og ikke overbefolket – og slet ikke udenfor sæson.
Jeg havde bare brug for at være mig selv og nyde stilheden. Øen var et oplagt valg, da den byder på ro og lange strande. Som så mange andre kendte jeg til øens gamle fyrtårn ude ved Totten (østligste punkt), så der måtte jeg selvfølgelig ud.
Udfordringen med øen er, at Anholt By og Havn ligger på øens vestlige side. Det uspolerede og naturoplevelserne ligger mod øst. Det måtte jeg selvfølgelig tage højde for ved valg af udstyr og tilstrækkelig proviant.
Øen rundt
Det ligger instinktivt, at en tur til en ø indbefatter en tur rundt. Heldigvis er Anholt ikke den største ø. Men om det rent faktisk bliver til virkelighed, det må tiden vise.
Ankomst til øen omkring kl. 15:00, og skyerne omkring øen så ikke for lovende ud. Heldigvis var der vesten vind, så de mørke skyer i horisonten havde allerede været over øen. Med min Osprey rygsæk på ryggen var jeg klar til at gå på opdagelse. Jeg havde valgt den nordlige rute rundt om øen, et godt valg, da jeg havde det hele for mig selv. Men der havde været nogen her før mig!
Kontinuerligt på ruten efter Flakket havde jeg pejlemærket – Fyret – i horisonten. Stødt fik jeg mig bevæget frem i det tunge sand, men med opdagelser op i klitterne og inspektion af stenene på min vej. Jeg havde valgt at slå lejr et sted tæt på Fyret uden at kende til de nærmere forhold.
Efter at have vandret i lidt mere end 3 timer var jeg fremme ved Fyret. Et spektakulært sted indhyllet i fred og ro med udsigt til Totten, som er et fredet område og en af Europas vigtigste yngleområder for spættede sæler.
Der kom langsomt sprækker i skydækket, hvor lyset fra solen pressede sig på, mens dagen var ved at gå på hæld. Det gav fornyet energi og lysten til at gå på opdagelse i området. Det var svært ikke at have armene i vejret og tage en solo tvist sammen med mine ligesindede. Pudsigt nok, så svarede de ikke igen, indgik ikke i dialog, men stod der blot til skue. Vi holdt sammen en fest den aften, helt for os selv.
Der løb et par vilde harer rundt i området, mens jeg forsøgte at finde det ideelle sted at slå lejr. Af hensyn til vejret ville jeg gerne have min tarp op, i fald det begyndte at regne. I løbet af dagen var det kun blevet til et par små dryp, men jeg ville gerne have et garanteret tørt opholdssted for aftenen. Natten skulle tilbringes i min bivi bag.
Med lejren på plads kunne jeg sætte mig i klitterne, slappe af og betragte solens sidste krampetrækninger. Spottede længselsfuldt efter legesyge spættede sæler, men forgæves.
Anholt er i henhold til DarkSky foreningen nok den mindst lysforurenede plet på Danmarkskortet og et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel. Desværre var natten ikke velegnet til den aktivitet. I stedet blev det en mørk nat, der også kan betragtes som ægte luksus og en eksklusiv oplevelse. I maj 2025 blev Anholt officielt certificeret som en International Dark Sky Park. Med andre ord: Der er oplevelser i vente både dag og nat.
Næste morgen stod jeg op til fint solskinsvejr med primært blå himmel. Det var dejligt, men fortsat køligt grundet den kraftige blæst.
En fed oplevelse at blive blæst godt igennem på den syd-/østlige side af øen langs kysten. Fantastisk udsyn med deja-vu til andre gode sommerminder, men det var også belastende med støjen fra bølgerne. Ideen om at vandre øen rundt blev revurderet. I stedet ville jeg hellige mig øens særpræg ved at finde vandrestien (Sankt Gertruds Sti) inde på øen og fortsætte gennem Ørkenen, der er Nordeuropas største lavhede. En vegetation, der gør området til en af de mest særprægede naturområder i Danmark.
Men først skulle jeg lige finde stien inde på øen igen, så jeg måtte lidt retur i østlig retning.
Retur via Sankt Gertruds Sti
Efter at have skræmt en del fugle på en bakke, der ikke forventede at få ubudne gæster, kunne jeg skimte stien i det fjerne. De respektive stier på øen er fint markerede med stolper og nummere-rede skilte.
På stien kom der løbende mere aktivitet. Civilisationen kom snigende tilbage med flere grupper på tur ud til Fyret og en enkelt ihærdig løber. Men antallet var stærkt begrænset til en håndfuld. På et tidspunkt deler ruten sig i to. Jeg valgte den sydlige rute via Anholt Flyveplads frem for den nordlige til Nordbjerg. Nu havde jeg jo fravalgt kystruten, så valget var egentlig givet på forhånd.
Undervejs i Ørkenen kommunikerede jeg via SMS med en medstuderende på friluftsvejleder-uddannelsen, da hun og kæresten var på sejltur ud fra Aarhus, hvilket jeg tilfældigvis opsnappede på Facebook. Første melding var, at de havde Anholt Havn i kikkerten for dagens overnatning. Sikke en tilfældighed. Kunne blive interessant, specielt såfremt gin-baren ved havnen var åbnet i forbindelse med Påsken! Nu havde dagen fundet sin destination. Næsten.
På et tidspunkt fulgtes jeg kortvarigt med et ældre kærestepar fra Nordjylland, som havde forelsket sig i øen. De havde indlogeret sig ved havnen, og tog ture ud derfra. Vore veje skiltes igen på samme sti, da jeg var klar til dagens makrelfrokost i naturen og et teknisk stop grundet optræk til regn.
Jeg slap billigt, hvad regnen angik, og vejret udviklede sig til det positive med lunere vejr – nærmest sommerligt.
På vej ind i Anholt By kom en lokal sommerhusejer forbi på cykel, som var en del af en gruppe, som jeg delte bord med på færgen i går – jeg havde først optaget bordet. Vedkommende var ikke særlig motiveret for at hilse. Vor godt, at øens turister er mere venlige og snaksaglige.
Jeg fandt hurtigt den lokale skole, der har et begrænset elevtal iblandt øens 127 faste beboere (2025 tal), samt øens forsamlingshus overfor skolen med tilhørende nyrenoveret toilet og badfaciliteter. Men vigtigst af alt, den lokal Brugs. Der blev provianteret, og vandbeholdningerne blev reetableret, så jeg også havde til den næste nat i naturen.
Vinden havde vendt i løbet af eftermiddagen, så det ville blive en større udfordring at komme til øen i sejlbåd. De mange kryds blev erstattet af et anløb til Grenaa Havn. Så nu havde jeg atter en aften for mig selv. Det tog jeg selvfølgelig højde for ved besøget i Brugsen.
Fra Byen vandrede jeg sydpå igennem sommerhusområder for at komme til stranden tæt ved Sønderbjerg. Absolut ikke en by, der er belastet af tung trafik eller trafik i det hele taget. Mere et cykelsamfund. Ved stranden gik det langsomt igennem en ret stenet strandpassage rundt om Sønderbjerg om til Vesterstrand. Ved førstkommende lejlighed, i læ fra Sønderbjerg, smed jeg mig i sandet for at nyde udsigten, varmen, roen og lidt af proviantgodterne. Kroppen følte sig godt tilpas i den sene eftermiddagssol kl. 17:00. Som at koble elkablet til elbilen.
Retur til hvad? Næste morgen skulle jeg med morgenfærgen retur til Grenaa. Da jeg skulle overnatte ude i det fri, ville jeg selvfølgelig helst tilbagelægge størstedelen af Vesterstrand distancen, inden natten indfandt sig.
Med batterierne fuldt opladt begav jeg mig igen på strandvandring, indtil jeg havde fundet det rette overnatningssted tilpas tæt på havnen og lidt beskyttet af marehalmen. Omend en ensom strandvandring kun krydsende et par nøgenbadere, så blev det alligevel en unik aften.
Jeg havde i det åbne terræn bag marehalmen besøg af et rådyr, som dog fortsat var sky, og som flygtede tilbage til skovområdet bag klitterne, da jeg nærmede mig. Ligeledes kunne jeg følge den lokale kutter KR180 sætte kursen for nattens jomfruhummerfangst for at returnerer ca. 12 timer senere. Mon der ville være gevinst?
Imens solen dumpede i havet tilberedte og spiste jeg min medbragte aftensmad – norsk turmat. Som sidste nat blev det atter en overnatning i min bivi bag, blot denne gang direkte på stranden. Lunt og fredeligt.
For en sikkerhedsskyld stillede jeg alarmen, således at jeg kunne nå at få lidt varmt morgenmad, inden den næste 3 timers færgesejlads startende omkring kl. 08:00.
Jeg kunne fra morgenstunden følge KR180’s returløb til havnen. Minsandten om der ikke var gevinst. En masse jomfruhummere til de interesserede på havnen ellers kom størstedelen med færgen til Grenaa. Om det var en stor eller lille fangst må svæve i det uvisse.
Sammen med en masse cykelturister kom jeg atter ombord på færgen.
Benspænd med diverse fakta
En tur til Anholt kræver lidt planlægning, med mindre du er i besiddelse af en sejlbåd. Færgen til øen har en fast sejlplan, og denne sætter rammerne for din tur til øen. Check den ud ved Grenaa-Anholt Færgefart på www.anholtfergen.dk.
Alle overnatningsmuligheder på øen ligger på øens vestlige side omkring Anholt By og Havn.
Norddjurs Kommune har i 2022 udgivet en folder: ”Anholt – et ferieparadis i Kattegats friske bølger”. Denne giver en masse brugbare fakta om øen, seværdigheder og vandrestierne.
Turens højdepunkt var dansen med mine ligesindede. Tænk at være så standhaftig!